|
Indledning:
I Danmark er der 9 års undervisningspligt. Set ud fra et
livsforløb er det lang tid. Derfor må det også,
naturligt nok være rimeligt, at eleverne i den danske
folkeskole skal opnå faglige høje kundskaber. Desuden er
det af lige så stor betydning, at eleverne opnår sociale
kompetencer og social ansvarlighed. De skal være sammen mange
mennesker resten af livet.
Her vil vi især koncentrere os om elevers sociale kompetencer
og social ansvarlighed med fokusering på problemet mobning.
Problemet skal i høj grad tages alvorligt, fordi
konsekvenserne her af er mange. Mobning kan medføre blokering
for elevens indlæring, samt problemer med at indgå i
sociale sammenhænge. Endelig er en god stemning i klassen og i
skolen vigtig. Eleverne skal hver dag gå til og fra skole
positivt indstillet.
I denne opgave ønsker vi at redegøre for definition
af begrebet mobning, mobber, offeret for mobningen og
medløbere, samt hvordan mobningen kommer til udtryk i de
forskellige grupper. Hvilke sammenhænge og træk er der
til begrebsdannelsen og skoleelevers eget syn på mobning.
Hvilke løsningsmuligheder kan der peges på i den
pædagogiske debat.
Opgaven vil først indeholde en definitions opklarende del.
Denne vil senere blive inddraget i den analytiske del. I selve
analysen vil vi se på fælles træk og
sammenhænge mellem definitioner, vores egen undersøgelse
og Børnerådets undersøgelse om mobning. Afslutningsvis
vil der være en vurderings del, hvor vi ser på de
løsningsmuligheder, der eksisterer.
Begrebsdannelse:
Mobning:
Dann Olweus, der er professor i psykologi ved universitet i Bergen,
har en helt klar definition af mobning. Mobning er, når en
person gentagne gange i et længere tidsrum bliver udsat for
negative handlinger fra en enkelt eller flere personer. Med
"negative handlinger" forstås en ondsindet handling,
der påfører offeret ubehag og skade. Dette er
selvfølgelig stadig meget bredt, men mere konkret findes
mobning på flere planer: fysisk (f.eks. blive slået eller
sparket), psykisk (f.eks. blive truet eller tvunget til at gøre
noget), verbalt (f.eks. blive kaldt øgenavne), socialt (f.eks
blive holdt udenfor), materielt (f.eks. få ødelagt sine
ejendele) og nonverbalt (f.eks en grimasse eller et bestemt blik).
Dan Olweus definition stemmer overordnede godt med den forklaring,
psykolog Dag Björndell giver. Dag Björndell går
desuden ind og ser på forskelligheden mellem konflikt og
mobning, hvor mobningen adskiller sig ved, at offeret er betydelig
underlegen og efterhånden bliver forsvarsløs overfor
gruppen af mobbere.
Denne skelnen mellem fysisk og psykisk mobning kan igen
anvendes når vi kigger på forskellen mellem pige og
drenge mobning. Drenge anvender mest og bliver udsat for slag, spark
og deciderede voldelige overgreb. Piger derimod repræsenterer
den psykiske mobning. Det kan være social udelukkelse fra
bestemte grupperinger. Dog er der ikke en fuldstændig
afgrænsning mellem køn og udtryks form, der er blot tale
om over repræsentationer på den ene eller den anden side.
Når afgrænsningen ikke er fuldstændig hænger
det sammen med, at motiverne for mobningen er uendelige og i mange
tilfælde uforståelige for en udenforstående, men
det vender vi tilbage til senere. Mellem drenge og piger er der
også forskel set i alders sammenhænge. Drenge finder
deres ofre både piger og drenge på samme eller yngre
klassetrin. De bruger ofte mobningen til opnå prestige og for
at vise sig. Piger mobber oftest andre piger med samme alder og mange
gange fra deres egen klasse.
Mobberne:
Det er svært at komme med nogle generelle træk for
en mobber, da det kan variere fra person til person, alder og
køn. Hvis vi generaliserer kan ord som aggressiv, dominerende
og følelsesmæssigt understimuleret være rammende.
Mobberen har, som Jesper Juul også udtrykker det i artiklen
"Et broget billede af mobbere", også selv været
eller er et offer. Det kan være hjemme fra, hvor mobberen har
været udsat for vold, en meget autoritær opdragelse,
negativ medie påvirkning eller følelsesmæssig
frustration fra forældrene. Omvendt kan barnet også have
uklare grænser hjemmefra - altså en laiserfair
opdragelse. Grundene overfor kan ikke bruges enkeltvis som
forklaring. For barnet kan udfaldet blive en oplevelse af afmagt og
frustration. Barnet vil i skolen søge kontakt og
opmærksomhed, hvilket kan være positivt og negativt ud
fra det synspunkt, at negativ opmærksomhed er bedre end ingen
opmærksomhed. Det rent faglige niveau kan endvidere være
grund til at en person begynder at mobbe. En elev, der har fagligt
svage kompetencer, kan for at "skjule" sit niveau
fremstå overlegen ved at finde svage sider ved andre.
Ifølge Jesper Juul er det for primitivt at betragte moberen,
som ængstelig og usikker. Derimod tolker han, at Dann Olweus
resultater, og siger at mobberen har en normal selvfølelse og
udstråler en stor selvsikkerhed udad til.
Offerne:
Ved beskrivelsen af offeret gælder de samme regler som
ved beskrivelsen som af mobberen. I "Skole og samfund"'s
pjece "En skole uden mobning" bliver der opstillet tre
typer af personer, der er udsat for mobning. Personer der er anderledes
i forhold til de andre gruppen, f.eks. hudfarve, hårfarve,
vægt o.s.v.. Personer der er sårbare, hvis de har
let til tårer eller er let påvirkelige. Personer er
også lette ofre, hvis de tilbringer mange timer alene,
d.v.s. uden at indgå i sociale relationer og fællesskaber.
For alle typer personer gælder, at de skiller sig udfra det,
der er normalt og normerne for gruppen. Mobberen skal overfor offeret
og resten af gruppen bekræftes i, at de selv er normale. Derfor
kommer det også i mange tilfælde til at fremstå,
som at offeret er selvforskyldt og selv indbyder til at blive mobbet.
I artiklen "Mobning en hel videnskab" hævder Dann
Olweus, at offeret ikke er offer, fordi det skiller sig fysisk ud, da
mange af "de normale" på et eller andet punkt
også har en fysisk afvigelse. Det er personligheden, der
er det afgørende. Her kan spores en lille uoverensstemmelse
med Dag Björndell, der sammen med Skole og Samfund både
nævner fysisk og psykisk afvigelse, som årsager til mobning.
Medløbere:
En tredje gruppe er medløberne. De fostrer ikke selv
ideerne til mobningen, men de bakker op om mobberne. Deres
bevæggrunde kan være meget forskellige; usikkerhed eller
frygt for selv at blive mobbet har her en stor betydning. Dvs, at de
har parollen: Mob eller bliv mobbet! Effekten af medløbere er
gruppemobbning og derved også et større pres på offeret.
Analyse af undersøgelse:
Mange af disse definitioner er selvfølgelig hentet fra
tidligere undersøgelser bygget på skoleelevers
besvarelser. Det er ikke verdensfjern teori, der er opfundet ved
skrivebordet. Metoden for denne analyse er at se, om de opstillede
definitioner holder i forhold til Børnerådets
mobbeundersøgelse fra foråret 1998 og vores empirske
undersøgelse i 3.b, hvilke ligheder og forskelligheder
optræder, og hvad kan konkluderes ud fra dette.
Dann Olweus definition stemmer fint overens med de
besvarelser, der er givet i 3.b. I vores definitions del var mobning
negative handlinger, hvorefter vi gav eksempler på dette . De
eksempler 3. b giver på mobning er mange af de samme. Desuden
er elevernes eksempler identiske med svarene i
Børnerådets undersøgelse. I 3.b siger de eks.
"Jeg har hørt at en af mine bedste veninder bliver
drillet med hendes briller" og "Se ham den tykke".
Eleverne i Børnerådets undersøgelse har
eksempler, som "fordi jeg er tyk" og "fordi jeg har briller".
Dann Olweus sagde i ovennævnte artikel "Mobning -
en hel videnskab", at hovedårsagen til mobning ikke havde
fysisk karakter, men derimod var det selve personligheden
afgørende. Det stemmer ikke med de eksempler eleverne har i
undersøgelserne, hvor drilleri og mobning netop har fysisk
karakter. I undersøgelsen fra Børnerådet bliver
29% af børnene drillet med deres udseende, men dermed ikke
sagt at børnene ikke oplever en psykisk form for mobning. I
undersøgelsen kunne eleverne også sætte kryds ved
"andet", og det har 29% gjort. Børnerådet
siger herefter, at eleverne her kom med meget personlige
drilleprofiler. Tingene skal altså ikke forstås så
firkantet, for samtidig har 60% af børnene oplevet at blive
holdt udenfor. Her er tale om en mere indirekte og psykisk form for
mobning. Endvidere svarer mange i Børnerådets
undersøgelse, at de har været bange for andre elever og
her især for de ældre elever. I 3.b undersøgelsen
kan en af grundene være, at næsten ingen af elever
nævner nogle mobnings former af psykisk karakter, at det for 3.
klasses elever er svært at udtrykke det psykiske. Omvendt er
det lettere at pege på fysiske årsager, der kan
mærkes direkte, og som bedre kan beskrives.
Ved fysisk og psykisk karakteriseret mobning er det også
vigtig at se på drenge og piger. Børnerådets
undersøgelser bekræfter definitionerne og
sammenhængene. Piger (66%) bliver holdt mere udenfor end drenge
(54%). Flere drenge end piger er udsat for fysisk mobning eks. har
70% af drengene blevet slået mens det kun er 59% af pigerne.
Hvis drengene mobbes henter de hjælp hos gårdvagten, da
dette har en sammenhæng til at mobningen er fysisk.
Gårdvagten, er den, der er tættest på problemet.
64% af pigerne får hjælp af deres forældre, hvor
det hos drengene kun er 45%. Måske hænger det sammen med,
at pigernes problemer lettere løses ved samtale og ikke ved
direkte indgriben, eller måske kan dette have en
sammenhæng kønsroller?
3.b skulle svare på, hvorfor nogle mobber. Her kan helt
klart drages nogle paraeller til definitionerne. Der er nogle, der
mobber, "fordi de er misundelige", "fordi de ikke har
det så godt" og "fordi de er jaloux". Under
definitions afsnittet fremgik det, at mobberen selv var eller er
offer. Lidt banalt - ser eleverne på trejde klassetrin og
psykologerne mobberne ens; nemlig personer, der har et
grundlæggende problem (eks. hjemmefra eller socialt), og en der
skjuler deres svage sider, og finder derfor andre hos offeret.
I begge undersøgelser bliver eleverne spurgt om, hvor
de drilles og mobbes. Procentsatserne i 3.b fortæller, at 44%
"tit" mobbes i skolen. I Børnerådet siger 47%,
at de mobbes i klasseværelset. Til trods for at der er forskel
på klasseværelse og hele skolen, så er det indenfor
skolens murer, at det meste af mobningnen foregår. Derfor er
det også skolens ansvar. 	
Et minde for livet:
Idealet for enhver dansk folkeskole er, at der er ikke er
nogen mobning. Mobning er et problem, man ikke fuldstændig kan
undgå. Derfor er der nogle skoler, der har en mobbepolitik.
Sverige er meget mere opmærksomme på problemet og har
været det i mange år, derfor har de også en
større erfaring inde for området. Vi kan som kommende
lærere ikke ignorere problemet, fordi de menneskelige
konsekvenser er store. Skal vi følge vores pædagogiske
fornuft, Folkeskoleloven og FN-Konventionen for Barnets Rettigheder,
skal der gribes ind inden, det får alvorlige følger.
Følgerne for offeret kan give blokering for indlæringen.
Hvis offeret ikke føler sig tryg og accepteret, er muligheden
for, at det lukker sig inde i sig selv større, og at det ikke
føler sig i stand til at udrette noget, kan det udvikle angst,
usikker og mindreværds komplekser. I yderste konsekvens kan det
ende med selvmord.
Mobberens dårlige sociale kompetence giver også
problemer når personen kommer ud på arbejdsmarkedet, hvor
der i højre grad arbejdes i teams. Derfor er det
nødvendig at lære det i de unge år (skolen).
Løsningsforslag:
Konklusion:
Vi må erkende at ondsindet drilleri, mobning, er et
problem, og til stadighed vil være det. Men dermed ikke sagt,
at man ikke skal prøve på at begrænse det, fordi
udryddelse er en utopi. Der er mange metoder til bekæmpelse af
problemet, hvor vi så har vurderet og kommenteret nogle af
disse. Vi ser det nødvendigt, at skolerne fokuserer og
analysere problemet sådan, hvilket vi har gjort det med 3.b, og
som Børnerådet har gjort. Samtidig vi er af den
opfattelse, at flere og flere skoler har fået øjnene op
for problemet. De er begyndt at turde fokusere på problemet, og
de kan derfor bedre sætte ind med forebyggelse, oplysning og
bekæmpelse. Vi mener, at skolerne skal have en målrettet mobbepolitik.
Ved den foretagne undersøgelse i 3.b. kan vi
konstatere, at de på nuværende tidspunkt ikke har de
store sociale problemer. Men holder det, når eleverne bliver
ældre og modnes?
Mobning skal og må begrænses overalt i samfundet, da
mobning er et ubehageligt
- minde for livet -
|