Indledning
Vi har igennem de sidste 20-30 år oplevet et samfund i en rivende udvikling. Dette har medført store forandringer i vores hverdag, ikke mindst teknologisk. Men hvad folkeskolen angår, har udviklingen på mange områder ikke fulgt samfundets. Computeren er ganske vist blevet en mere naturlig del af undervisningen, som i øvrigt heller ikke er nær så autoritær længere, men hvis folkeskolen skal følge med resten af samfundets udvikling, er der stadig mange strukturer, der må ændres.
I slutningen af 1980'erne begyndte diskussionerne omkring en ny skoleform; Helhedsskolen at blomstre op. Diskussionen og interessen for Helhedsskolen har stadig været stigende op gennem 90'erne, hvilket også har åbnet op for vores interesse for emnet. Da vi ikke havde den store viden omkring denne nye skoleform, synes vi, at det kunne være interessant at undersøge, hvad Helhedsskolen indebærer.
· Vi vil i denne opgave kort gøre rede for Helhedsskolens formål og struktur for dernæst at diskutere fordele og ulemper set primært fra børnenes synsvinkel.
Vi vil skrive opgaven på baggrund af skriftligt materiale, bøger såvel som artikler samt inddrage empiri i form af interviews.
Helhedsskolens formål og struktur
Selve begrebet Helhedsskole er en mangesidet størrelse, hvis indhold i store træk handler om at skabe helhed og sammenhæng i børns hverdag. Formålet er, at helheden skal indgå på mange forskellige niveauer, således at børnene udfra ydre fastlagte rammer når frem til en indre helhed . Teorien er, at hvis børnene oplever denne indre helhed, så skulle deres motivation og mulighed for indlæring blive forbedret. Man kan beskrive indholdet i helhedstanken ud fra følgende punkter: Helhed i indhold, undervisning, tid, menneskelige relationer og det fysiske miljø .
Samfundet har ændret sig gevaldigt igennem de sidste 20-30 år, hvilket er hovedårsagen til, at skoleformen må ændres. Der er bl.a. blevet introduceret computere og internet, hvilket er en stor kilde til lærdom og ikke kun til leg. Nu lærer børn ikke kun i skolen, men også gennem deres fritidsaktiviteter, hvor de oftest har adgang til multimedier. Der er også blevet skabt andre læresteder end skolen, bl.a. SFO'er, fritidshjem, ungdomsklubber o.lign., hvorefter skolen mister det at være den eneste kundskabsformidlende institution. Skolen har måtte opgive dette monopol, hvorefter den har måttet forny sig. Der prøves nu på at inddrage de forskellige indlæringssteder/muligheder, som børnene har, til at foregå samlet i hverdagen. Dette skulle netop give den helhed, børnene mangler ved i stedet at skulle søge informationer flere forskellige steder .
Ændringen betyder i praksis, at man bryder med nutidens skole, som bygger på fastlagte skemaer med 45 min. moduler, fålærerordninger, lærerstyret undervisning samt klasseundervisning. Skolen ændres på den måde, at børnene bliver centrum i undervisningen, i stedet for at de skal følge den. Skolen skal nu bygge på et fleksibelt system, som børnene selv er med til at planlægge. Undervisningen vil bære præg af mere projektarbejde, hvor der er tid til fordybelse. Fordybelsen kan gå i mange retninger, da børnene jo selv er indholdsmæssigt medbestemmende. Der lægges generelt vægt på lystbetonet arbejde frem for lærerdikteret arbejde . Ydermere skal undervisningen kædes sammen med samfundet udenfor skolen ved at invitere både forældre samt virksomhedsledere ud til gæsteundervisning .
De fysiske og sociale rammer skal også ændres, sådan at børnene ikke længere bliver inddelt efter alder og klasser. De arbejder nu sammen på tværs af disse, og herved kan der tages mere hensyn til
det enkelte barns læreniveau og udvikling, hvilket også gør det nemmere at realisere Folkeskolelovens krav om undervisningsdifferentiering . Klasseværelset er også oppe til revurdering. Børnene har ikke mere et fast tilhørssted men veksler mellem grupper og lærere afhængig af niveau og interesse.
Lærerfunktionen ændres tilsvarende med de nye undervisningsformer, og øget lærersamarbejde bliver en nødvendighed. Set fra et overordnet synspunkt er det også til fordel for børnene, da de herved kan se en sammenhæng mellem lærernes ellers forskellige fagområder. Man har i samme åndedræt forsøgt at skabe sammenhæng mellem de menneskelige relationer, som børnene til daglig er omgivet af. Indskolen har fået en central placering i helhedsskoledebatten og drejer sig blandt andet om at inddrage pædagogerne fra SFO'erne i skoleundervisningen. "Leg og læring" er blevet nøglebegreber på lige fod med trivsel i undervisningen. Pædagogerne kan være med til at indføre den praktisk-musiske del i de ellers boglige fag samt realisere ideen med "leg og læring". Den ellers opdelte tid mellem skole og fritidsordning bliver mere sammenhængende, og disse institutioner får en mere afgørende rolle i forhold til hinanden . Denne sammenfletning af skole og fritid har fået kritikerne til at betegne det som en heldagsskole.
Fordele og ulemper ved Helhedsskolen
Hvordan mon børnene vil modtage Helhedsskolen? Er den et bedre tilbud en nutidens skole med dens forældede struktur. Som altid i sådanne diskussioner, er er ting, som taler både for og imod. Der er ingen tvivl om, at skolen ikke helt har kunnet følge med den udvikling, som resten af samfundet har gennemgået de sidste årtier. Indlæringsmåder og metoder virker forældede, hvilket helhedsskoleprojektet må være en udløber af. Det gode ved Helhedsskolen må være, at den inddrager børnene på mange punkter i forbindelse med planlægning og aktivitetsniveau i undervisningen. Den motiverer børnene med deres medbestemmelse, gør dem mere selvstyrende og optimistiske. Indenfor overordnede rammer får de selv mulighed for at planlægge deres tid og projekter, og derved også det de lærer. Ydermere bliver børnene også den centrale del af undervisningen, den udfarende og aktive, og man går væk fra den lærerstyrede undervisning, hvor børnene er passive. Helhedsskolen skaber også plads til, at undervisningsdifferentiering kan foregå i videre udstrækning end nu. Den skaber mulighed for, at børnene mødes på netop deres niveau og ikke et gennemsnitsniveau for deres klasse. Helhedsskolen kan også medvirke til, at ikke så bogligt orienterede børn indlærer. Ydermere oplever de succeser allerede som små, hvilket måske motiverer dem mere til at kæmpe for de boglige fag. Skolen kommer også til at indgå i en mere bred sammenhæng i henhold til samfundet og til andre former for institutioner, som børnene oplever. Der er en sammenhæng i det hele, hvilket børnene forhåbentlig kan mærke.
Idéen med Helhedsskolen og dens fleksibilitet, elevmedbestemmelse m.m må også have nogle konsekvenser. Nogle børn har svært ved at tackle, at deres dag ikke ligger i faste rammer. De kan have svært med at håndtere ansvar for egen læring og har måske ikke den selvdisciplin, skolen kræver.
Intentionerne om "leg og læring" kan have den negative konsekvens, at den frie leg sker på bekostning af en voksenstyret leg. Børnene kan måske miste lysten til at undersøge og udforske på egen hånd, hvis legen bliver for lærerstyret, eller hvis deres legetid bliver konverteret til "lege/læretid" .
Kan børnene også blive for vant til medbestemmelse og egen planlægning og derfor uberettiget sige fra overfor ting, de ikke gider? Mister de deres autoritetstro og evne til at kunne modtage instruktioner ved sjældent at opleve det i deres skole?
En anden ting er, at det må være svært at igangsætte Helhedsskolen. Lærerne skal være samarbejdsvillige og positive, ellers kan det smitte af på både elever og kolleger, hvilket ikke fordrer motivering med muligvis skepticisme.
Konklusion
Det er helt sikkert, at folkeskolen trænger til fornyelse, og Helhedsskolen er et ganske godt forslag. Skoleformen, som indeholder et helt andet syn på børn, har medbestemmelse og barnets egen motivation for læring som nøglebegreber. Den skal nu bygge på en helhedsopfattelse og skal indeholde alle aspekter af barnets hverdag. Skoletiden skal forlænges og slås sammen med andre institutioner som SFO'er, og lærere og pædagoger skal arbejde sammen. Fleksibilitet, projektarbejde, fordybelse og medbestemmelse, hvor barnet bliver sat i centrum, er ligeledes nøglebegreber i Helhedsskolen.
Vi ser mange positive sider i Helhedsskolen, blandt andet i projektarbejde da denne giver mulighed for fordybelse. Her bliver man ikke afbrudt af moduler, som den gamle skoleform er baseret på. Ligeledes er det positivt, at børnene mødes og stimuleres på deres eget niveau. Skolen bygger meget på en lystbetonet arbejdsform frem for en dikteret. På den anden side kan nogle børn blive tabt i et sådant forløb. Børn som har svært ved at indgå i en ustruktureret sammenhæng, en sammenhæng de selv kan konstruere, risikerer at forblive passive og uinteresserede.
Spørgsmålet er, om det optimale ikke ville være at kombinere vores nuværende skole-fritidsform, hvor skole og fritid er opdelt, med Helhedsskolens idéer om medbestemmelse og projektarbejde, og børnene som den aktive part? Dette burde dog foregå indenfor nogle lidt mere faste rammer, sådan at vi undgår at miste dem, som har svært med denne medbestemmelse. Er det ikke muligt at flette Helhedsskolens idéer ind i undervisningen, som den er, og stadig beholde et skel mellem undervisning og fritid? Er det problematisk at vide, at skoledagen varer til et bestemt tidspunkt, f.eks. kl. 12.00, hvis den stadig indeholder netop den fordybelse, fleksibilitet og tværfaglighed, som Helhedsskolen introducerer?
Kildehenvisninger
Empiri:
· Telefoninterview d. 24 JAN 00 med 1. klasses lærer Tim Stangerup ved Nyager Skole
· Interview d. 24 JAN 00 med skoleleder Vibeke Eskesen ved La Cour Vejens Skole
Artikler:
· Aktuelt d. 24 JAN 00: "Verdens længste eftersidning" - John Aasted Halse
Bøger:
· Folkeskoleloven med kommentarer 1993
· Danmarks Lærerhøjskole, Institut for Småbørnspædagogik: F2000 - "Lærerig leg og legende læring" 1999
· Danmarks Lærerhøjskole, Institut for pædagogik og uddannelsesforskning: "Helhedsskolen - læring, faglighed, lærersamarbejde, struktur", Specialtrykkeriet Viborg 1999
· "Dansk Pædagogisk Tidsskrift" - nr. 1 1992: Tema: Helhedsskolen -90'ernes skole
· Rødovre Kommune, Skole -og fritidsforvaltning: "Ændret skolestart for børnehaveklasse, 1. og 2. klasse 1998/99 - 2000-01
Baggrundsmateriale
Artikler:
· Aktuelt d. 8 JAN 00: "Fritiden glider ind i skolen" af Trine Wiese
· Aktuelt d. 14 JAN 00: "Svenske børn er søde børn" af Henrik Førby Jensen
· Aktuelt d. 14 JAN 00: "Børns behov bør prioriteres" - leder
· Politikken d. 9 JAN 00: "Skolen er åben hele dagen" af Maria B. Jensen
· Thisted Dagblad d. 18 JAN 00: Helhedsskolen kan ikke stoppes"
· Weekendavisen D. 10-16 JUL 98": Det andet hjem" af Trine Eiby
Bøger:
Agnete Andersson: "Håndbog i Helhedsskole - skolen som lokalt kulturcenter", Rusk Forlag
Danmarks Lærerhøjskole: "Klasselærere - tradition og fornyelse", Specialtrykkeriet Viborg 1992
Danmarks Lærerforening/Kommunernes Landsforening/Undervisningsministeriet: "Folkeskolen år 2000 - projektplan", Grafisk Produktion 1998