Indholdsfortegnelse: mangler
Indledning
Vi har valgt at beskæftige os med skolens og forældrenes opgaver og samarbejdsevne/muligheder i forbindelse med barnets/elevens socialisering. Som kommende lærere er dette et interessant område af lærergerningen, idet det er vigtigt at være sig bevidst om og opmærksom på ens rolle i barnets udvikling. Forældrenes rolle er ligeledes relevant som en fremtidig samarbejdspartner.
I et samfundsmæssigt perspektiv er socialiseringen i folkeskolen af stor betydning, da eleverne efter endt skolegang skal ud at fungere som demokratiske borgere.
Som følge af disse betragtninger har vi arbejdet os frem til denne problemformulering:
Bliver eleverne i folkeskolen tilpasset eller dannet i deres socialisering?
Hvilke opgaver stiller det henholdsvis forældrene og skolen overfor?
Ovennævnte spørgsmål vil blive belyst udfra Folkeskoleloven (FL), forældrene, repræsenteret gennem forældreorganisationen "Skole og Samfund", og lærerne gennem DLF. Vi inddrager forskellige teoretikere, hvis begreber vil blive redegjort for i det dertil hørende afsnit.
Et blik gennem tiden
Folkeskolen er skabt i et spirende industrisamfund, hvor formålet var at opdrage eleverne til ydmyghed og ærbødighed og til at kende deres beskedne plads i samfundet. Man søgte at undervise eleverne i paratviden og færdigheder, man fokuserede altså på resultatet frem for processen.
I dag befinder vi os ikke længere i et industrisamfund men snarere i et samfund, der er præget af information og teknologi. Man kunne hævde at vi befinder os i et senmoderne eller et postmoderne samfund. Skolen må nødvendigvis passe til samfundet. Derfor ønsker man i dag at opdrage eleverne til kritiske og ansvarlige deltagere. Man søger gennem undervisningen at udvikle deres forståelse og kunnen, så de aktivt kan bruge deres viden og bruge den til egne formål og til gavn for fællesskabet. Det centrale er at eleverne tilegner sig kompetencer, gennem hvilke de selv kan opsøge forståelse og viden.
Begrebsredegørelse
Jon Hellesnes:
Jon Hellesnes skelner mellem tilpasning og dannelse som to modpoler indenfor socialiseringsbegrebet. Alle menneskelige handlinger indebærer socialisering; eksempelvis er det en forudsætning at være socialiseret, bare for at kunne gå og tale. Socialisering er ligeledes en forudsætning for selvbevidsthed og personlig identitet.
Tilpasning er for JH negativt ladet, idet et tilpasset menneske ikke er i stand til reflektere kritisk. Vedkommende forestiller sig ikke, at tingene kunne være anderledes end de er. Han/hun accepterer blindt situationen og sprænger ingen grænser for evt. at opdage, at tilstandene kan forandres.
I modsætning til tilpasning er dannelse ønskværdigt. En dannet person er i stand til at reflektere. Vedkommende har tiltro til sin egen fornuft og formår at stille sig kritisk overfor de givne rammer.
At danne børn vil sige at give dem tillid til deres egen fornuft ved at vise dem, at ting er diskutable og ved at lade dem have indflydelse på deres egen situation.
Jerlang + Jerlang (J+J):
Med socialisering mener J+J alle de påvirkninger som et barn er udsat for, og som på en eller anden måde er med til at forme barnets fremtid og personlige udvikling. Socialisation betyder ikke nødvendigvis, at man bliver social. Det afhænger af hvilken socialiseringsproces man udsættes for. Socialisation er bestemt udfra de samfundsrelaterede gældende magtforhold i tiden, man lever i.
J+J opererer med forskellige former for socialisering. Primær socialisering foregår i familien, den sekundære socialisering foregår i institutionen, og dobbeltsocialisering er et samspil mellem de to førstnævnte socialiseringsformer.
Lars Henrik Schmidt:
Schmidt taler om dannelse i form af kompetencer. Det er ikke længere kvalifikationer, der er det nødvendige, men i stedet kompetencer, der er en forudsætning for at tilegne sig kvalifikationer. Kompetenceudvikling er en livslang proces gennem læring. Det er ikke blot noget man udvikler en gang for alle men noget, der bestandigt udbygges.
K.E. Løgstrup:
Løgstup mener, at skolens hovedformål er tilværelsesoplysning, uddannelse er blot et afkast tilværelsesoplysning giver. Tilværelsesoplysning er oplysning om den tilværelse, man har med og mod hinanden, oplysning om samfundets indretning og historiens gang. Det er oplysning om naturen og universet, som vi er en del af. Det er oplysning om sammenhængen i tilværelsen, mere specifikt mellem de to kulturoverleveringer; den videnskabelige kulturoverlevering og den humanistiske kulturoverlevering. Løgstrup mener, at der er en sammenhængsløshed mellem kulturoverleveringerne.
Undersøgelse og besvarelse
Folkeskoleloven:
Formålsparagraffen udtrykker med formuleringerne, "...alsidig personlig udvikling", "... tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle" og "Skolen forbereder eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre", hvad Hellesnes vil kalde dannelse. Alsidig personlig udvikling er et modstykke til, hvad Hellesnes siger om tilpasning som funktionering ind i bestemte situationer. Der er her tale om, at man ikke skal socialiseres ind i et bestemt handlingsmønster. Derimod skal man være i stand til at handle udfra egne refleksioner. Hellesnes siger, at dannelse udvikles ved diskussion og indflydelse på egen situation. Det er i god overensstemmelse med demokratiseringsmålet i FL. I forhold til Schmidt’s teorier om kompetencebegrebet overfor kvalifikationsbegrebet kan man se en sammenhæng mellem de værdier, skolen skal give eleverne og opnåelse af disse, nemlig gennem kompetencer og ikke kvalifikationer. Denne nye FL lægger ligeledes op til det Løgstrup i 1981 kaldte tilværelsesoplysning. Oplysning og ikke først og fremmest uddannelse, dannelse og ikke tilpasning.
Forældrene:
"Det er en skole fra fortiden, snarere end en skole for fremtiden", udtaler organisationen Skole og Samfund. Dette skal læses i lyset af, at der findes en stor grad af generel tilfredshed blandt de fleste forældre, men samtidig prøver forældrenes fælles talerør, Skole og Samfund, at agere kritisk samspilspartner til skolen. Forældre vil have en skolestruktur, der matcher nutiden. De prioriterer deres børns trivsel højt og vil gerne ruste dem så godt som muligt til fremtidens alsidige og mangfoldige krav. Det gør forældrene bl.a. ved at stille krav til deres børns skole, om at den lever op til bestemmelserne i den nye FL. Det mener nogle ikke, at lærerne gør i tilstrækkelig grad.
"Skolen af i morgen skal ruste børnene til et liv i et samfund, hvis indretning vi kun vanskeligt kan forudse i dag. Ud over nogle grundlæggende "værktøjs"-færdigheder er det vigtigste, skolen kan bibringe børnene, lysten til at lære, fantasi, selvtillid og omstillingsparathed. Pudsigt nok er det også de begreber, der nævnes i folkeskolelovens formålsparagraf".
Forældrene udtrykker hermed ønske om børnenes opnåelse af det, som Hellesnes kalder dannelse og det, som Schmidt kalder kompetencer. Dette må ligeledes være det, som Løgstup kalder tilværelsesoplysning. Skolens professionelle bør bekymre sig mere om, hvordan skolen kan tilpasse sig virkelighedens børn frem for, hvordan den kan tilpasse børnene til skolens virkelighed. Dette kan ses som en afvisning af tilpasning frem for dannelse, som Hellesnes ligeledes pointerer.
Lærerne:
Lærerne mener ikke, at skolestrukturen er så forældet endda. Den moderne skole opfattes af DLF som et eksperimentarium, hvor eleverne har mulighed for at stille spørgsmål og være nysgerrige, og derved erfare, at der er mange måder at nå frem til løsninger på. "Tingene sættes ind i en større sammenhæng og det afgørende fundament for at lære at lære støbes i folkeskolen. Undervisningen foregår med andre ord mere dynamisk og entusiastisk." Lærerne arbejder for, at eleverne skal være med til at bidrage og ikke blot modtage.
Igen er der en sammenhæng mellem, hvad lærerne mener, der foregår i skolen, og hvad teoretikerne lægger op til, at der bør foregå; dannelse, kompetencer og tilværelsesoplysning.
Sammenfatning:
Der er mellem forældrene, lærerne og selve folkeskoleloven enighed om, at målet for elevernes socialisering er dannelse, kompetenceudvikling og tilværelsesoplysning.
Forældrene mener dog, at det stadig er en skolestruktur fra fortiden, som ikke har indordnet sig under de gældende samfundsforhold og den seneste FL, hvor eleverne først og fremmest bliver tilpasset frem for dannet. Lærerne derimod mener, at målsætningerne i FL allerede er i fuld gang, med at blive realiseret.
FL, forældre og lærere har det fælles mål at give den enkelte elev den bedste skolegang. Hvad er det så, der skal til i praksis, for at målet kan blive nået?
Det er i dette spørgsmål, at socialisering spiller en vigtig rolle. Det gør den, i den forstand, at primærsocialisering og sekundærsocialisering skal arbejde mere sammen, så de to tilsammen kan danne grundlaget for en optimal dobbeltsocialisering. Kernen i dobbeltsocialisering er et frugtbart samarbejde mellem forældre og institution, så begge instanser på den måde er med til at fremme barnets alsidige personlige udvikling. Forældre og lærere må nødvendigvis fungere som samarbejdspartnere, og det samarbejde er dog begyndt, men det er ikke udbygget endnu.
Samarbejdet kan gøres bedre ved bl.a. at inddrage forældrene i skolen. Lærerne bør ligeledes indvies i barnets vante dagligdag i hjemmet, for på den måde at få et helhedsbillede af barnets liv.
Forældregruppen repræsenterer store ressourcer, som skolen kan få stor glæde af, bl.a. ved at bruge forældrene som gæstelærere. Der er tale om at oparbejde en fornuftig dialog mellem de to parter, en gensidig respekt og forpligtigelse.
Indenfor dette oplæg rejser der sig en række spørgsmål, som kunne være interessante at undersøge nærmere. Man kunne fx spørge sig selv, om mennesket er i stand til at leve det gode liv, hvis det ikke bliver tilpasset på nogle punkter? Et andet spørgsmål er, hvad konsekvensen af det forpligtende samarbejde indebærer for lærergerningen? Og hvad betyder det for familien?
Litteraturliste
Bøger:
Dale, Erling Lars, "Pædagogisk Filosofi, Klim, 1999.
Danmarks Lærerforening, "Vi lærer for livet – hele livet", DLF, 1999.
Kroghstrup, Kirsten (red.): Folkeskoleloven med kommentarer, Kroghs Forlag, 5 udgave, 1999.
Jacobsen, Benny m.fl., "Sociologi og modernitet", Columbus, 1998.
Jerlang, Espen og Jesper, "Socialisering og habitus", Socialpædagogisk bibliotek, Munksgaard 1996.
Artikler:
Andersen, Anni Herfort, "Folkeskolen er bedre end sit rygte", i: Aktuelt d. 5/8 – 1998
Andersen, Niels Christian, "Det er besværligt med, men uden går det slet ikke", i: "Liv i skolen" nr. 1. 2000
Løgstrup, K.E., "Skolens formål", foredrag fra 1981, i: "Solidaritet og kærlighed", Gyldendal 1993.
Petersen, Thomas Damkjær, "En skole for fremtiden", Debatoplæg fra "Skole og Samfund".
Web. Adresse: http://193.89.230.4/Holdninger/FremtidensSkole.htm
Schmidt, Lars Henrik, "Uddannelse – selvdannelse"
"Folkeskolen er bedre end sit rygte", Søndagsavisen uge 14